Så har
www.Strikkering.dk rundet de 3300 besøgende siden starten d. 7. december 2009. Det glæder mig at så mange har fundet vej til min hjemmeside. ♥ Der er alligevel nogen derude der, som jeg, synes det er spændende, med en anden måde at strikke på. Lige nu, hvor regnen strømmer ned i lange grå strimler, og der opstår en lille tvivl om, om der nu også er forår og sommer på vej, vil jeg sætte mig i sofaen med en kop kaffe, og strikke færdig på mit halstørklæde i et lækkert blåt garn med print. (Den bliver der forhåbenlig ikke brug for før til vinter) Jeg har allerede planlagt et nyt projekt. Det skal være en faconstrikket ponco med forkortede rækker og et "kryds" på midten. Garnet ligger klart og jeg glæder mig. Der er bare lige halstørklædet der skal strikkes færdig først. Godt der ikke er så langt igen. Jeg skal nok tage et billede af det og lægge det i
Galleriet.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg